På opdagelse i Aalborg: Byen med de mange kontraster

Utzon Centret
Book værelse
Vælg venligst hotel
Vælg venligt ankomstdato
Vælg venligst afrejsedato
1 værelser, værelse, 1 voksne voksen børn barn
Værelse 1
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 2
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 3
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 4
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 5
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

26. februar 2019

I begyndelsen af det nye år indtog Aalborg en flot ottendeplads på mediets The New York Times liste over byer, der er værd at besøge i 2019. Med ottendepladsen placerer Aalborg sig foran anmelderroste byer som New York City og Los Angeles i USA, Marseille i Frankrig og Hong Kong i Kina. En sådan præstation går ikke vores næse forbi, og derfor skal vi naturligvis dykke lidt nærmere ned i byens attraktioner, innovative bygningsværker og kunstneriske områder. Desuden er 2019 også året hvor Zleep Hotels er vendt tilbage til Nordjyllands hovedstad, så hvis ottendepladsen ikke er nok til at lokke dig til byen, kan vores hotel måske overtale dig. Hvorom alting er, kan du nu bo i gåafstand til byens attraktioner, sove i en dejlig kvalitetsseng og nyde godt af både Zleep og Aalborg, når du slår vejen forbi det skønne Nordjylland.

Zleep_AalborgZleep Hotel Aalborg | ©Zleep Hotels

Selvom Aalborg er Danmarks fjerde største by, er den overkommelig at bevæge sig rundt i, og det hvad enten du foretrækker at opleve byen til fods, på en cykelsaddel eller fra et bilvindue. Derudover er Aalborg fuld af kontraster. Byen er ganske rigtig en moderne kulturby, som The New York Times beskriver den, men Aalborg er samtidig en gammel arbejderby med mange industrielle områder, og netop derfor er atmosfæren ganske speciel og kontrastfuld. Som et godt eksempel på hvordan det industrielle og moderne smelter sammen i byen, står Aalborgs havnefront, der gennem de seneste år har gennemgået noget af en forvandling. I dag er det således ikke kun de blå kedeldragter, der går langs havnefronten, men også børnefamilier, unge studerende og andre kulturinteresserede. Stemningen emmer af storby, gastronomien er udsøgt og arkitekturen er i verdensklasse.

Aalborg_Havnefront

Aalborg Havnefront | ©Michael Damsgaard

Arkitektur i Aalborg

Arkitekturen i Aalborg er helt speciel, og det er da også denne, der har medvirket til at bringe Aalborg på verdenskortet. Som stærke eksempler på byens anmelderroste arkitektur står Utzon Center, kun 15 minutters gang fra Zleep Hotel Aalborg, Musikkens Hus, kun 20 minutters gang fra hotellet, og endelig museet for moderne kunst, Kunsten, der blot ligger 10 minutters gang fra Banegården og dermed fra Zleep hotellet

1. Utzon Center

I maj 2008 åbnede dørene til det eksperimenterende kultur- og videnscenter, Utzon Center, på havnefronten i Aalborg. Centeret er designet af den kendte arkitekt Jørn Utzon i samarbejde med sønnen Kim Utzon og blev samtidig startskuddet til den nye havnefront og dennes pulserende storbyliv. Arkitekturen er inspireret af Aalborgs cementfabrikker, industri og skibsværft men udformet i et moderne design. Jørn Utzons center afspejler således på bedste vis byens fine kontraster.

Går du på opdagelse i Utzon Center, vil du møde udstillinger og lignende formidlingsformer inspireret af nutidige strømninger inden for nordisk arkitektur, design og teknologi. Udstillingerne skiftes løbende ud, så der vil altid være noget nyt at opleve.

Aalborg_UtzonCenterUtzon Center ved havnefronten i Aalborg | ©VisitAalborg

2. Musikkens Hus

På selv samme havnefront med udsigt over Limfjorden finder du endnu en arkitektonisk perle i hjertet af Aalborg nemlig Musikkens Hus. Koncerthuset er designet af det verdenskendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au og er siden åbningen i 2014 blevet et vartegn for Nordjylland. På The New York Times liste over byer der skal besøges i 2019, er det ligeledes et billede af Musikkens Hus, der pryder oversigten. I koncerthuset er der plads til alle former for genrer, smag og behag, men det er dog primært hjemsted for byens klassiske musikscene og Aalborg Symfoniorkester. I huset finder du hele fem scener og fire koncertsale, hvoraf den største kan rumme intet mindre end 1293 personer, og af flere vurderes et internationalt koncerthus værdig. Lige som havnefronten er Musikken Hus et sted hvor byens befolkning samles. Her er højt til loftet og plads til alle uanset musiksmag.

AalborgMusikkens Hus i Aalborg | ©VisitAalborg

3. Kunsten

Kunsten er hjemsted for en enestående samling af moderne kunst i Aalborg. Det er dog ikke blot billedkunsten i udstillingssalene, der lokker folk til, men også bygningens ydre arkitektur. Det fantastiske bygningsværk vokser op blandt træer og buske som en næsten naturlig del af den omkringliggende natur. Især er det dog de unikke belysningsforhold, der har givet bygningen omtale og gjort den til vartegn for Aalborg. Lyset trænger nemlig ind fra samtlige vinkler gennem de vinduesbelagte overflader. Kunsten er designet af det finske arkitektpar Elissa og Alvar Aalto i samarbejde med danske Jean-Jacques Baruel og opført i årene fra 1968-1972 men gennemgik i 2015 en gennemgribende renovering med udarbejdelse af ny udstillingssal og en totalrenoveret skulpturpark. Som navnet antyder, er bygningen et kunstværk i sig selv med specialdesignede Aalto-lamper af kobber i loftet og marmorbelagte gulve og ydremurer.

Aalborg_KunstenKunsten i Aalborg | ©VisitAalborg

Begivenheder og oplevelser i Aalborg

Som Nordjyllands hovedstad er Aalborg centrum for en lang række store begivenheder, arrangementer og forlystelser året rundt. Størst af dem alle står nok Aalborg Karneval, der er Nordeuropas største folkelige karnevalsparade. I sommerhalvåret kan alle byens vandhunde nyde godt af Aalborg Havnebad og Vestre Fjordpark, og hvis sulten melder sig, byder Aalborg Street Food Marked på gastronomiske oplevelser for enhver smag.

1. Aalborg Karneval

Hver maj siden 1983 har der været fest i gaderne i Aalborg. I dag tager tæt på hundredetusinde glade deltagere hinanden i armen, mens de fester op og ned ad byens gader og stræder. Alle er de iført farverige, kreative og sjove kostumer til stor fornøjelse for karnevallets mange, trofaste tilskuere. Karnevallet skydes hvert år i gang af den Internationale Karnevalsparade, hvor gæster fra hele verden stolt viser deres karnevalstraditioner frem. Dagen efter bydes velkommen til børn og barnlige sjæle under Børnekarnevallet. Alle ugens festligheder kulminerer til karnevalsfesten i Kildeparken med musikalske oplevelser, fest, mad og underholdning. Kildeparken ligger som en baghave til Zleep Hotel Aalborg, så du kan trygt feste dagen lang, og senere finde vej hjem til hotellet, for Aalborg Karneval er bestemt en begivenhed, der skal opleves. Temaet varierer fra år til år, men har du planer om at deltage i paraden til maj i 2019, skal din udklædning afspejle temaet ’de 4 årstider’. Rigtig godt karneval til alle.

Aalborg_KarnevalAalborg Karneval | ©VisitAalborg

2. Havnebadet og Vestre Fjordpark

Er du på besøg i Aalborg i sommervarmen, og får du problemer med sveden på panden og under armene, skal du tage forbi Havnebadet på havnefronten eller Vestre Fjordpark i det vestlige Aalborg, hvor du har rig mulighed for at blive kølet ned og her opleve Aalborg fra vandkanten. Fra flydebroen i Havnebadet kan du springe direkte i Limfjorden, tage en god svømmetur eller nyde varmen fra havnefronten under parasollerne. Er du i stedet på udkig efter leg, vandsport og aktiviteter, skal du besøge Vestre Fjordparken. Her kan du sejle i kano, windsurfe, klatre på klatrevæg, hoppe i vandet fra udspringstårnet og meget mere. Fjordparken er et 165.000 m2 stort sommerparadis, der byder på forlystelser både til lands og til vands. Til lands kan du dyrke parkour, spille med bold eller frisbee. Er du til det rigtig kolde gys, er det også muligt at vinterbade. God svømmetur til alle glade vandhunde.

Aalborg_HavnefrontAalborg Havnebad | ©VisitAalborg

3. Aalborg Street Food

Er du mere til oplevelser, der føles og fylder godt i maven? Så er Aalborg Street Food lige noget for dig. Her er det muligt at komme verden rundt gennem de mange madvariationer og -udbydere. Markedet er velegnet til store såvel som små, da der her er noget for enhver smag. Maden i de 16 forskellige køkkener er hjemmelavet, og der er fokus på høj kvalitet og lokale råvarer. For bare 50 kroner kan du få en lækker gastronomisk oplevelse, der kan nydes blandt ligesindede madentusiaster på markedets mange langborde. Hvad enten du foretrækker den klassiske flæskestegssandwich, wok, fisk, indisk, burgere eller noget helt sjette, er Aalborg Street Food et besøg værd. Du finder markedet ved Skudehavnen tæt på Vestre Fjordparken og en halv times gang fra Zleep Hotel Aalborg.

Aalborg Street FoodAalborg Street Food | ©VisitAalborg

Aalborgs historiske vingesus

Eftersom Aalborg er en gammel arbejderby, er der naturligvis også meget historie at komme efter i byen. Mange af de centrale bygningsværker gemmer nemlig på spændende fortidsminder. I dag har de gamle bygninger ganske rigtigt fået nyt indhold, men de ydre facader og den indre sjæl tager fortsat besøgende på en rejse gennem tiden. Derudover gemmer Aalborg-egnen også på spændende skatte fra både jernalder og vikingetid.

Aalborg_NordkraftDet gamle kraftvarmeværk, Nordkraft, i Aalborg | ©VisitAalborg

1. Nordkraft

Det gamle kraftvarmeværk, Nordkraft, der blev etableret tilbage i 1947, forsynede frem til 1997 Aalborgenserne med el. I dag er det ikke el, men i stedet kulturtilbud det gamle kraftvarmeværk forsyner Aalborgs kulturinteresserede med. I 2007 gennemgik bygningen en større renovering med respekt for kræftværkets sjæl og historie, og i 2009 kunne man så endelig slå dørene op til Aalborgs nye kultur- og aktivitetshus, der er endnu et eksempel på et kontrastfyldt bygningsværk i Aalborg. Selvom Nordkraft i dag er hjemsted for alt fra samtidskunst og musik, til brunch og bio og fritid og fællesskab, er man ikke et sekund i tvivl om, at de gamle betonmure emmer af historie. Eksperimenterende fotokunst, billeduniverser og streetperformance er blandt de events, der kan opleves i huset. Oplevelserne varierer konstant og spænder vidt, så der vil altid være noget nyt at give sig til i det gamle kraftvarmeværk. Ønsker du at give Nordkraft et besøg, skal du blot et smut til havnefronten. Som tidligere nævnt ligger langt de fleste attraktioner i gåafstand fra Zleep Hotel Aalborg, og rigtig mange af dem er centreret omkring havnefronten.

Aalborg_NordkraftNordkraft i Aalborg | ©VisitAalborg

2. Lindholm Høje

Er du i stedet interesseret i den noget ældre Nordjyske historie, skal du gøre dig selv den tjeneste at tage til Lindholm Høje kun 5 km nord for Zleep Hotel Aalborg. Her finder du et af Danmarks smukkeste fortidsminder med spor fra både jernalder og vikingetid. På højen kan ses næsten 700 gamle brandgrave, der blev opsat i perioden fra omkring år 400 e.kr. til år 1000. Nord for gravpladsen har arkæologer fundet spor fra områdets landsby med huse, hegn, brønde og kogegruber. Men hvordan kan så gammel en gravplads, stå så flot selv den dag i dag? Årsagen er det nordjyske klima. Omkring år 1000 blæste store mængder sand ind over højen, hvorved stensætningerne blev begravet og dermed bevaret i god behold under det tunge sand. Det er altså den nordjyske vind, vi skal takke for dette helt unikke fortidsminde. På Lindholm Høje Museum kan du desuden gå på opdagelse i to arkæologiske udstillinger om henholdsvis jernalderen og vikingetiden. Vi ønsker dig en god rejse tilbage i tiden.

Aalborg_LindholmHøjeLindholm Høje | ©VisitAalborg

3. Cloud City

Sidst men ikke mindst skal du glæde dig til 2020, hvor den gamle spritfabrik i Aalborg danner rammerne for et nyt, spændende glas kunstværk. Et kunstværk der bliver verdens største af sin slags. Spritfabrikken har tidligere sat Aalborg på verdenskortet med produktionen af nationalsnapsen Aalborg Akvavit, eller ’Røde Aalborg’ som den kaldes i folkemunde, og nu gør fabrikken det så igen. 68 glasmoduler, der hver måler 4,5 meter i diameter, sættes i 2020 sammen til et kunstværk med en højde på hele 30 meter. Værket, Cloud City, skabes af den argentinske kunstner Thomás Saraceno og vil kunne ses under indflyvninger til Aalborg lufthavn. Planerne er, at den gamle spritfabrik, og den omkringliggende grund, desuden skal danne base for et nyt kunstcenter med plads til Aalborg teater, et mikrodestilleri, en økologisk chokoladefabrik, en torvehal, et boutique-hotel og flere luksuslejligheder. Selv hvis du aldrig har brudt dig om snaps, er der nu god grund til at besøge den gamle spritfabrik, og tidligere hjemsted for Aalborg Akvavitten, i 2020.

Cloud City AalborgEn renderingstegning af det nye Cloud City i Aalborg | ©VisitAalborg

Vi håber, du er blevet godt og grundigt inspireret til at tage et smut forbi Aalborg i nærmeste fremtid. Det er i hvert fald let at forstå, hvorfor The New York Times har tildelt byen en flot ottendeplads på deres lister over byer, der er et besøg værd.

Mere fra bloggen