Historisk byvandring gennem Roskilde

Roskilde Domkirke - © Jan Friis
Book værelse
Vælg venligst hotel
Vælg venligt ankomstdato
Vælg venligst afrejsedato
1 værelser, værelse, 1 voksne voksen børn barn
Værelse 1
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 2
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 3
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 4
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 5
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

18. september 2018

Danmarks første hovedstad, Roskilde, er et historisk centrum for Danmark. Og historien rækker helt tilbage til vikingetiden, så der er god grund til at overnatte i centrum af Roskilde. Til gengæld er byens historiske attraktioner beliggende i et koncentreret område i byens midte. Her har vi samlet fem af de mest historiske oplevelsessteder i Roskilde, som du bør opleve.

1. Roskilde Museum

Har du overnattet på Zleep Hotel Prindsen Roskilde, bor du midt i byen. Herfra skal der ikke meget planlægning til for at komme til det første stop, Roskilde Museum, der befinder sig 120 meter fra hotellet. Roskilde Museum er byens kulturhistoriske museum. Det er altså her, du skal søge til, hvis du er interesseret i at lære mere om Roskildes historie og udvikling. Fortællingen sker gennem udstillinger, der huses i to a byens mest historiske bygninger: Liebes Gård, der blev åbnet af en købmand omkring år 1800, og Sukkerhuset, der blev opført i 1763 som et sukkerraffinaderi. I Roskilde Museums udstillinger vil du finde et af Danmarks ældste og mest betydningsfulde byer gennem arkæologiske fund og nyere genstand. Museet har en rig samling af genstande fra oldtiden og middelalderen.

Roskilde Museum blev etableret i 1929. I dag er museet fundamentet for et enhedsmuseum, der udover Roskilde Museum består af Ragnarock, Frederikssund Museum, Lejre Museum med flere. På landsplan er i alt 10 museer udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage Danmarks fredede fortidsminder. Roskilde Museum har æren af at undersøge, indsamle og formidle kulturarven i det centrale og vestlige Sjælland.

2. Roskilde Palæ

Når du træder ud af Roskilde Museum, går du 140 meter ned ad gaden til højre. Her ligger der i dag det flotte Roskilde Palæ. Det kom til, efter man i 1733 rev Bispegården, Roskildegård, ned. Arkitekt og hofbygmester Lauritz de Thurah byggede det eksisterende firefløjet, gule barokanlæg til majestæten, Kong Frederik VI. Huset skulle bruges under gennemrejse eller i forbindelse med bisættelsen af den kongelige familie, som gennem flere hundrede år har haft begravelsessted i Roskilde Domkirke. Huset blev benyttet som opholdssted for den royale familie i knap 100 år.

Roskilde Palæ | © CREO Arkitekter A/S

I starten af 1800-tallet voksede demokratibevægelsen i Danmark, så Kong Frederik VI oprettede i 1834 de rådgivende stænderforsamlinger, der var en slags forløber til Folkestyrets indførelse i 1849. Stænderforsamlingerne blev afholdt i Roskilde Palæ, og selvom de kun var rådgivende, havde de stor betydning frem til indførelsen af Grundloven i 1849. Efter 1849 blev Palæet bygget om til lejligheder, hvor mange fornemme personligheder har boet siden. Blandt disse er eksempelvis forfatteren og marinemaleren Holger Drachman, der også har boet på Zleep Hotel Prindsen Roskilde på Prindsen. I dag består Roskilde Palæ af tre udstillingssteder: Danmarks første Museum for Samtidskunst, Roskilde Kunstforening i Palæfløjen og Palæsamlingerne. Foruden kunstmuseet og de andre kunstudstillinger indendørs benyttes Roskilde Palæs gård, have og lokaler også til koncerter og andre kulturarrangementer.

3. Roskilde Domkirke

Efter Roskilde Palæ går turen naturligt videre til nabobygningen. 60 meter længere nede af gaden ligger nemlig UNESCO kulturarven, Roskilde Domkirke. På denne grund har der eksisteret kirker i mere end 1.000 år. Det var Harald Blåtand selv – den første danske vikingekonge, man mener, der konverterede til kristendommen – der byggede den første af de kirker. Udviklingen af den murstenskirke, der eksisterer i dag, begyndte i 1170’erne og blev færdig i 1280. Domkirkens bygningsstil er sammenlignelig med franske kirker; en blanding mellem den romanske og gotiske stilart. Roskilde Domkirke er i sandheden et arkitektonisk mesterværk.

Roskilde Domkirke | © Jan Friis

Denne fantastisk domkirke er smukt udsmykket og er virkelig en konge (og dronning) værdig. Af den grund er det da også begravelsesstedet for Danmarks royale familie. Hvælvingerne og de mørke krypter huser i dag 39 danske konger og dronninger. Roskilde Domkirke er dermed verdens største royale gravsted. Du finder blandt andre den ægte dronning af norden her (Margrethe den første, 1353-1412). Hendes gravsted er dekoreret med en smuk, livagtig marmorfigur.

Roskilde Domkirke er nok Roskildes største seværdighed. Michelin guiden anbefaler et besøg, UNESCO har optaget kirken på verdensarvslisten, og Domkirken er naturligvis fredet af Kulturstyrelsen. Den danske kulturstyrelse har også fredet ejendommen Prindsen, hvor Zleep Hotel Prindsen Roskilde ligger, og fra enkelte af hotellets værelser kan man se Domkirkens spirer.

4. Skt. Laurentius Kirke

Når du har været hele vejen rundt i Roskilde Domkirke, går turen videre til ruinerne af Skt. Laurentius Kirke. Den ligger, ligesom Domkirken, på Stændertorvet; du skal blot gå 150 meter mod Roskildes shoppegade. Skt. Laurentius kirkeruiner er en historisk perle i Roskilde fra begyndelsen af 1100-tallet. I dag består museet af en underjordisk kirkeruin og et bevaret kirketårn. Ruinen ligger to meter under Stændertorvet, det centrale torv i Roskilde. Det bevarede kirketårn står prægtigt på torvet og benyttes i dag som forhal til Turistkontoret.

Skt. Laurentius kirkeruin | © Olav SejerøSkt. Laurentius kirkeruin | © Olav Sejerø

Blandt middelalderens populære helgener var Laurentius – deraf kirkens navn. Legenden fortæller, at han mødte Pave Sixtus II på en rejse fra Spanien til Rom. I Rom blev Laurentius kassemester for den kristne menighed. Her blev paven fængslet, og kejseren bad derfor Laurentius om at levere kirkens rigdom. Han bad om tre dage til at samle det hele. I den tid gav han alle skattene væk til de fattige. På tredje dagen præsenterede han sig selv foran kejseren, fremviste de fattige og sagde, “Dette er kirkens rigdom, de evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag”. Kejsen fik ikke bare henrettet Laurentius for dette, men forberedte en stor stegerist med varme kul under. Legenden fortæller, at Laurentius, mens han lå på risten, råbte til bødlen, “Vend mig om, stegen har fået nok på denne side”. Skt. Laurentius Kirke blev indviet til Laurentius, og du vil i dag kunne se et relief af helgen på tårnet.

5. Vikingeskibsmuseet

Nu vil du måske bemærke, at du har gået i en cirkel fra begyndelsen på Zleep Hotel Prindsen Roskilde. Derfor er du stadig kun 200 meter fra hotellet. Men nu skal du ud og gå en smule. Turen går nemlig til Vikingeskibsmuseet, og det ligger 1 kilometer fra Skt. Laurentius Kirke. Gåturen tager dig gennem den hyggelige Bypark og Roskilde Havn. Så hvis du er klar på en helt unik oplevelse, drager vi mod havet.

Roskildes Vikingeskibsmuseum er det eneste sted i verden, hvor du både kan komme helt tæt på originale vikingeskibe og gå i en museumshavn, hvor der er vikingeskibsrekonstruktioner i fuld størrelse. På museet får du ikke bare lov til at opleve de mere end 1.000 år gamle vikingeskibe, men du kommer også til at lære mere om vikingetiden, marinarkæologi og vedligeholdelsen af de fem bevarede vikingeskibe. Besøger du Roskilde til sommer, kan du komme ud og sejle i autentiske, rekonstruerede vikingeskibe. Museet har nemlig bygget en flåde af rekonstruktioner, bl.a. langskibe samt last- og fiskefartøj. Vikingeskibene venter bare på, at du går om bord og tager fat i årerne. Alle deltager aktivt, for det er i samarbejde, at I ror ud på Roskildes smukke fjord. Er du klar til at gå til søs? Stig om bord og nyd friheden på bølgerne.

Vikingeskib på Roskilde Fjord | © Werner Karrasch

Roskilde Havn er en naturperle i sig selv, så efter et visit på vikingeskibsmuseet, foreslår vi, at du går en tur langs kysten, hvis vejret er til det. Den 40 km lange kyst, der rækker ud til blandt andet Boserup Skov, er hjem til 30 små øer og holme. Fjorden er et EU-Fuglebeskyttelsesområde på grund af dets rige fugle- og planteliv. Desuden er området fredet og et Natura 2000-område. Vikingeskibsmuseet ligger i naturlig forlængelse af havnen, hvor samspillet mellem mennesket, skibet og havet opleves fra oldtid til middelalder til nutid.

Historisk hotel i Roskilde

Hvis du kan nå alle fem destinationer på én dag, så har du måske overset en ting eller to. Den foreslåede tur fra Zleep Hotel Prindsen Roskilde kan dog nemt deles i to dage, fordi de fleste attraktioner ligger inden for så kort afstand til hinanden. Book en overnatning på det centrale hotel i Roskilde, hvis du vil være tæt på det hele.

Hotellet er et historisk landmærke i sig selv og har en hel speciel betydning for lokalsamfundet. Hotellets 300 år lange historie gør det til en klassisk beliggenhed med smuk arkitektur. Ejendommen, som Zleep Hotel Prindsen Roskilde ligger i, er kendt som Prindsen blandt de lokale, og gæstelisten kan prale med blandt andre H.C. Andersen og Holger Drachman. Vi inviterer dig indenfor, så du selv kan gå på opdagelse og få en tur til Roskilde, der er fyldt med historie alle steder, du bevæger dig.

Flere blogindlæg