Kvalitet er blandt Zleep Hotels’ kerneværdier, og det gælder også ved sikkerheden for vores gæster, kunder og medarbejdere – ikke bare på hotellerne, men også når det kommer til beskyttelse af personoplysninger. Med følgende politik ønsker Zleep Hotels at kortlægge, hvordan virksomheden håndterer dine personoplysninger.
- Dataansvarlig
- Hvordan indsamler Zleep personoplysninger?
- Hvilke informationer indsamler Zleep?
- Online køb med kreditkort
- Hvad er formålet med indsamlingen?
- Det juridiske grundlag for behandlingen
- Dine rettigheder
- Tilbagekaldelse af samtykke
- Hvis du ansøger om en stilling hos Zleep
- Opbevaringssikkerhed
- Cookies
- Kontakt
1. Dataansvarlig
Zleep Hotels driver hoteller og håndterer personlige data i overensstemmelse med gældende lovgivning. Zleep Hotels leverer en række serviceydelser, som der gælder særskilte vilkår og betingelser for. Bestiller du en af vores serviceydelser har vi brug for at behandle personoplysninger, som omfatter dine kontaktoplysninger og betalingskortoplysninger, se nærmere nedenfor punkt 3.
2. Hvordan indsamler Zleep personoplysninger?
Indsamling af personoplysninger sker ved følgende omstændigheder:
- Ved køb af eller anmodning om en af Zleep Hotels’ serviceydelser
- Fra personer, der handler på dine vegne
- Når der anmodes om en samarbejdsaftale, f.eks. ved firmaaftaler
- Via browser cookies (se mere i punkt 11)
- Når du tilmelder dig Zleep Hotels’ nyhedsbreve
- Fra sociale medier, reklame- og analyseudbydere* samt offentlige registre
- Via TV-overvågning**
*Vi samarbejder med zenloop GmbH, Erich-Weinert-Straβe 145, 10409 Berlin. Zenloop er en business-to-business software, der tillader os at samle og analysere feedback fra vores kunder igennem diverse kanaler. Dette giver os mulighed for at sammenstille og forbedre vores services i henhold til vores kunders behov. Som tilføjelse til dette samler zenloop dine svar fra spørgeundersøgelser. Du kan finde mere information om dette i zenloops fortrolighedspolitik. Hvis du deltager i en spørgeundersøgelse på hjemmesiden, vil zenloop gemme din IP-adresse i tre måneder, hvorefter den anonymiseres.
**TV-overvågningen er opsat i fællesområderne på Zleep hotellerne. Som udgangspunkt findes de altså ved hotellernes indgang samt i medarbejderområder i reception og bar. Disse er opsat for at skabe tryghed for såvel medarbejdere og gæster.
3. Hvilke informationer indsamler Zleep?
Zleep Hotels indsamler blandt andet følgende personoplysninger:
- Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og fødselsdato
- Kreditkortoplysninger (se mere i punkt 4)
- Demografiske oplysninger
- Købshistorik
- Feedback via vores kundeundersøgelser
- Feedback via digitale konkurrencer
- Feedback på sociale medier og andre digitale platforme
- Browserinformationer
- Oplysninger om din virksomhed og relevante kontaktpersoner
Zleep Hotels får i nogle tilfælde suppleret yderligere oplysninger fra tredjeparter, f.eks. arbejdsgivere, samarbejdspartnere og gruppeansvarlige. Det er tredjepartens ansvar at informere de involverede gæster om Zleep Hotels’ betingelser.
4. Online køb med kreditkort
Zleep Hotels anvender Dansk Internet Betalings System (DIBS) til behandling af køb og betaling med kreditkort. DIBS er certificeret af Pengeinstitutternes Betalings System (PBS).
Udover gennemførelsen af selve købet anvendes de indtastede oplysninger kun ved evt. henvendelser og spørgsmål fra dig.
5. Hvad er formålet med indsamlingen?
Zleep Hotels indsamler udelukkende personoplysninger, som er nødvendige til at udføre formålet med den pågældende serviceydelse. Det er derfor den enkelte serviceydelse, der afgør, hvilke personoplysninger der indsamles, og hvad formålet er med dem. Formålet kan være et eller flere af følgende:
- Behandling af din reservation
- Kontakt før/under/efter dit ophold
- Udvikling af serviceydelser
- Tilpasning af kommunikation og markedsføring
- Analyse af brugeradfærd
- Opfyldelse af lovkrav
6. Det juridiske grundlag for behandlingen
Zleep Hotels behandler dine personoplysninger for at opfylde en kontrakt. Det kan være i forbindelse med hotelophold, gruppebookinger og samarbejdsaftaler. Zleep Hotels behandler også dine personoplysninger, for at gennemføre visse handlinger på din anmodning.
Zleep Hotels har også legitim interesse i at behandle dine personoplysninger til statistik, kundeundersøgelser, interesserebaseret markedsføring og analyse af generel brugeradfærd med det formål at udvikle Zleep Hotels’ serviceydelser. Zleep Hotels vil dog kun behandle dine kontaktoplysninger til brug for direkte markedsføring (nyhedsbreve mv.), hvis du selv på vores hjemmeside har godkendt og accepteret at modtage nyheder fra os, og du kan altid melde det fra.
Zleep Hotels er yderligere pålagt ved lov at behandle dine personoplysninger. Det fremgår f.eks. i lovgivningen, hvilke personoplysninger, Zleep Hotels skal registrere ved ankomst og check ind på et hotel.
7. Dine rettigheder
I henhold til persondataforordningen har du følgende rettigheder:
- Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som Zleep Hotels behandler om dig. Af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder kan adgangen være begrænset.
- Du har ret til at få ajourført dine personoplysninger, der er registreret hos Zleep Hotels.
- Du har ret til at få slettet dine personoplysninger, der er gemt af Zleep Hotels. Ønsker du at få slettet dine personoplysninger, slettes alle de oplysninger, som Zleep Hotels ikke efter lovgivning er pålagt at gemme.
- Du har ret til at modtage dine personoplysninger.
- Du har ret til at gøre indsigelser mod behandlingen af dine personoplysninger. Retten til indsigelser gælder kun i særskilte tilfælde.
8. Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis vi har bedt om samtykke til at behandle personoplysninger om dig – til eksempelvis markedsføring – har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Det betyder, at behandlingen af disse ophører, medmindre Zleep Hotels er pålagt at behandle personoplysninger efter lovgivningen. Ønsker du at udøve din ret til at tilbagetrække dit samtykke, send venligst en anmodning til support@zleephotels.com. Zleep Hotels besvarer din anmodning inden for en måned efter modtagelsen; er anmodningen kompliceret, forlænges fristen med to måneder. Før din evt. anmodning kan behandles, skal Zleep Hotels af sikkerhedsmæssige årsager verificere din identitet, f.eks. ved at få tilsendt en kopi af kørekort eller pas. Anmodninger afvises af Zleep Hotels, hvis det kræver uforholdsmæssig teknisk indgriben eller påvirker beskyttelsen af andres personlige oplysninger.
9. Hvis du ansøger en stilling hos Zleep
Når du søger en stilling hos Zleep Hotels, behandles de oplyste persondata i forbindelse med ansøgningen. Disse oplysninger inkluderer typisk navn, fødselsdato, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, uddannelsesmæssig baggrund samt nuværende og tidligere beskæftigelse. Zleep Hotels kan også bede om at få udleveret en kopi af straffeattest og indsamle referencer fra tidligere arbejdsgivere. Desuden bedes kandidater til udvalgte stillinger om at gennemføre en personlighedstest, som behandles af Zleep Hotels’ HR-afdeling og relevante afdelingsledere. Alle disse oplysninger benyttes til kommunikation gennem hele rekrutteringsprocessen samt til at vurdere, om ansættelse skal tilbydes kandidaten.
Persondata, der oplyses i forbindelse med ansættelsesprocessen, opbevares i Zleep Hotels’ HRM-system, Emply. Alle relevante ledere, HR-afdelingen og IT-administratorer har adgang til dine oplysninger med et personligt login. Ansættes du i Zleep Hotels gemmes dine oplysninger i overensstemmelse med persondatapolitikken for medarbejdere.
Ansøgninger fra kandidater, der ikke ansættes, opbevares i seks måneder efter ansøgningen er modtaget. Zleep Hotels indhenter samtykke til at opbevare kandidatens oplysninger i rekrutteringssystemet, og efter de indledende seks måneder, indsamles samtykke på ny, hvis kandidaten ønsker, at ansøgningen forbliver i systemet.
10. Opbevaringssikkerhed
Dine personoplysninger beskyttes hos Zleep Hotels. Internt i organisationen er der vedtaget regler om informationssikkerhed, der beskytter dine data mod uautoriseret offentliggørelse og adgang fra uvedkommende. Zleep Hotels har fastsat procedurer for tildeling af adgangsrettigheder, der sikrer, at de af medarbejderne, der behandler følsomme data, kontrolleres gennem logning og tilsyn. Dine personoplysninger bliver derfor delt og videregivet internt i Zleep Hotels med størst mulig omsorg. Formålet med at dele dine personoplysninger internt er, at kunne yde den mest optimale service.
I tilfælde af sikkerhedsbrud underretter Zleep Hotels dig herom så hurtigt som muligt, når der er er tale om høj risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab eller anden væsentlig ulempe. Zleep Hotels’ sikkerhedsprocedurer bliver løbende revideret, når ny teknologi udvikles og implementeres.
11. Cookies
Cookies er små stykker data, som lagres på din computer, når du surfer rundt på internettet. Cookies bruges f.eks. til at registrere din adfærd på en specifik hjemmeside og til at huske dig næste gang, du besøger samme hjemmeside. De oplysninger, cookies registrerer, bliver oftest brugt til statistik eller til at forbedre din oplevelse af hjemmesiden. En cookie kan ikke indeholde en virus; den er derfor ikke farlig for din computer.
Hos Zleep Hotels anvendes cookies på zleephotels.com (samt underdomæner) for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet. Cookies hjælper Zleep Hotels med at give dig så god en oplevelse som muligt, når du besøger hjemmesiden.
Zleep Hotels anvender cookies for at få en optimal drift af hjemmesiden. Dette gælder blandt andet brug af Google Analytics til at analysere, hvordan den generelle brugeradfærd er på hjemmesiden. De indsamlede oplysninger bliver sendt og gemt på Googles servere.
Du kan til enhver tid slette de cookies, du har liggende på din computer. Du kan herunder finde vejledninger til, hvordan du sletter cookies på din browser.
- Internet Explorer
- Mozilla Firefox
- Google Chrome
- Flash cookies – alle browsere
- iPhone, iPad og iPod
- Smartphones med Android
- Smartphones med Windows 7
12. Kontakt
Har du spørgsmål, kommentarer eller klager til Zleep Hotels’ indsamling og behandling af personoplysninger, kan du henvende dig skriftligt eller elektronisk til:
Zleep Hotels
Dalbergstrøget 5, 1. sal
2630 Høje Taastrup
E-mail: support@zleephotels.com
Afklares en evt. klage ikke, kan denne rettes til Datatilsynet. Den aktuelle kontaktadresse findes på www.datatilsynet.dk.