Ny Carlsberg Glyptotek blev, som navnet hentyder til, stiftet af bryggeren, Carl Jacobsen, der startede et af Danmarks største varemærker, nemlig Carlsberg. Carl var en stor kunstelsker, og med formuen fra sin virksomhed kunne han trygt samle alle de kunstværker, han ønskede sig. Heriblandt var f.eks. Den Lille Havfrue. Samlingen forærede han til offentligheden. For at kunne fremvise kunsten et samlet sted, blev Glyptoteket bygget. En lille del af samlingen står i skulpturhaven i Visit Carlsberg.
Store udstillinger i smukke rammer
Glyptoteket blev åbnet i 1897 og har i dag flere end 10.000 værker. Disse værker spænder fra antikken til det moderne. Du bliver altså taget med på en rejse, der starter i antikkens middelhavskulturer, fra Mellemøsten til det romerske rige. Her udstilles alt fra verdenskendte græske og romerske skulpturer til egyptisk mumier og gravfund. Springer vi lidt frem i tid, kan fra den danske guldaldertid nævnes navne som Eckersberg, Freund og Bissen. Glyptoteket er også hjem til Danmarks største samling af fransk kunst, heriblandt er f.eks. Monet, Degas, van Gogh, Roding og Picasso.
Foruden de faste udstillinger, der i sig selv er meget imponerende, kan du flere gange årligt opleve nye særudstillinger samt arrangementer, koncerter og rundvisninger. Det bør desuden nævnes, at rigtig mange ikke kun besøger Glyptoteket på grund af indholdet, men også på grund af museets meget smukke arkitektur! Følg med i Glyptotekets kalender på glyptoteket.dk/det-sker/kalender.
Planlæg dit besøg
For helt generelle oplysninger, som entrepriser og åbningstider, henviser vi til glyptoteket.dk/besoeg/information. Museet er åbent stort set hele året, og hvis du timer det korrekt, kan du være heldig og besøge på en dag, hvor det er gratis at komme indenfor.
På Glyptoteket ligger Café Glyptoteket. Denne ligger i museets smukke, palmefyldte vinterhave, hvor du kan nyde frokost eller dessert.
Hotel ved Glyptoteket
I virkeligheden er det nemt at komme til Glyptoteket, uanset hvilket Zleep hotel du overnatter på. Dette skyldes, at Glyptoteket har beliggenhed kort fra Københavns Hovedbanegård. Ved siden af stationen ligge vores københavnerhotel også. Derfor er Zleep Hotel Copenhagen City det naturlige valg for mange, når de skal opleve København, hvad end det er Glyptoteket, Tivoli, Amalienborg eller Den Blå Planet.
Zleep Hotel Copenhagen City
Vores hotel i København ligger blot 12 minutters gang fra Glyptoteket, så det kræver ikke meget planlægning at besøge museet, når du bor hos os.