Are
Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

Zleep Hotels åbner nyt hotel i København

2. juni 2020

I dag har København fået et nyt hotel. Her til morgen har Zleep Hotels nemlig slået dørene op til hotelkædens 13. hotel i rækken af select-service hoteller. Hotellet har adresse i bydelen Ørestad på Amager med Royal Arena som nærliggende nabo, hvilket også afspejles i hotelnavnet, der lyder: Zleep Hotel Copenhagen Arena.

 

Det største hotel til dato

Zleep Hotel Copenhagen Arena er det største Zleep hotel til dato med intet mindre end 211 værelser fordelt på seks etager, fitness og en stor lounge med dertilhørende morgenmadsområde. Foruden Royal Arena er også Field’s, Bella Center og Ørestad Metro i gåafstand til hotellet.

 

En længeventet hotelåbning

Allerede den 1. april stod hotellet klar til åbning, men på grund af COVID-19 pandemiens konsekvenser for landets turisme, har hotelåbningen ladet vente på sig. Nu er tiden dog kommet, som Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, udtrykker det:

”Vi har af flere omgange valgt at udskyde åbningen og nøje overvejet, hvornår det ville give bedst mening at slå dørene op. Hotellet har stået klar længe, men det har efterspørgslen selvsagt ikke. Vi håber på en sommer med øget indlandsturisme, og derfor er tiden nu kommet til endelig at invitere indenfor, og det glæder mig rigtigt meget”, fortæller altså CEO i Zleep Hotels Peter Haaber.

 

Også Zleep Hotels’ tyske medejer, Deutsche Hospitality, har set frem til åbningsdagen:

”Vi er stolte af i dag at kunne tilføje det største Zleep hotel til dato til vores portefølje af hoteller. Zleeps kvalitet og overbevisende produkt tiltaler mange hotelgæster, og derfor glæder det os at kunne byde velkommen til endnu et Zleep hotel”, fortæller Thomas Willms, CEO i Deutsche Hospitality.

 

Zleep Hotel Copenhagen Arena er opført af Gråkjær, og ejeren af ejendommen er ATP Ejendomme.

 

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.

 

Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com