Hotelåbning i Lyngby – Zleep Hotels introducerer i dag “Zleep Living”
Langs Helsingørmotorvejen nord for København kan du nu gæste det splinternye Zleep Hotel Lyngby kun 500 meter fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Hotellet slår nemlig i dag dørene op til dets 112 nye hotelværelser, hvoriblandt 34 er indrettet som hotellejligheder.
Velkommen til ”Zleep Living”
Det er første gang, at Zleep Hotels introducerer de nye hotellejligheder. Et produkt hotelkæden selv betegner: ”Zleep Living”. Som navnet antyder, er værelserne velegnede til længerevarende ophold. Helt konkret er værelserne 50% større end et almindeligt hotelværelse og rummer tillige et lille køkken, der giver gæster mulighed for selv at lave mad under opholdet:
”Jeg har glædet mig længe til at se hotellet, og ikke mindst hotellejlighederne, i drift. I mine øjne er Lyngby det perfekte sted at starte et koncept som Zleep Living, da byen huser mange udstationerede specialister og projektansatte. Med en infrastruktur i top er hotellet desuden let tilgængeligt for erhvervsrejsende i indre København og omegn”, fortæller CEO i Zleep Hotels Peter Haaber.
Flotte fællesarealer i hyggelige omgivelser
Hotellets fællesarealer rummer en lounge med bar samt reception og morgenmadsområde i flot, skandinavisk design. Parkering er gratis, og offentlig transport kan nemt tilgås fra Lyngby centrum. Nærmeste nabo til det nye Zleep hotel er Ferrari og Maseratis showroom, og stueetagen deles med Fitness World.
Også Zleep Hotels’ tyske medejer, Deutsche Hospitality, er henrykt over i dag at kunne præsentere det nyt hotelkoncept:
”Vi er meget stolte af i dag at introducere Zleep Living. Konceptet er baseret på kerneværdierne kvalitet, service og design og tilbyder dermed de helt rette rammer for længerevarende ophold. Vi byder varmt velkommen til vores nyeste hotelmedlem”, fortæller Robert Boller, Managing Director i Zleep Hotels GmbH.
Zleep Hotel Lyngby, der har adresse på Lundtoftegårdsvej 12, er opført af bygherre Benjamin Capital ApS og entreprenør Pihl og Søn A/S. Ejeren af ejendommen er PFA.
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.
Om Deutsche Hospitality
Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.
Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com