Driftsstærk og innovativ profil skal lede Zleep hotel i Billund
Zleep Hotels har ansat ny Hotel Manager på kædens store lufthavnshotel i Billund. Valget er faldet på Martin Ebmark, der, med sine 25 års erfaring fra hotel- og rejseindustrien, nu skal sætte skub i driften på det populære familie- og lufthavnshotel.
”Vi er enormt glade for at kunne præsentere Martin som ny Hotel Manager i Zleep. Det kræver solid driftserfaring, stor viden om rejse- og turistbranchen samt kendskab til lokalområdet at drifte og lede et hotel som Zleep Hotel Billund Airport, der hvert år danner base for et hav af turister, og det ansvar er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Martin kan løfte og endda med bravur,” fortæller Jytte Vestergaard, Director of Operations i Zleep Hotels.
Zleep Hotel Billund Airport rummer 163 værelser, en stor lounge med dertilhørende morgenmadsrestaurant og et fitnesslokale. Selv ser Martin Ebmark frem til at etablere gode partnerskaber i lokalområdet og til at udvinde hotellets store potentiale:
”Der er ingen tvivl om, at hotellet har et enormt stort potentiale. Et potentiale jeg ser frem til at involvere lokalområdet og mine medarbejdere i. Jeg har et solidt iværksætter-gen, som jeg glæder mig til at få i spil inden for rammerne af Zleeps enkle og spændende hotelkoncept. Mest af alt glæder jeg mig dog til at se gæster på hotellet og til at lære mine nye kollegaer og medarbejdere at kende”, fortæller ny Hotel Manager på Zleep Hotel Billund Airport, Martin Ebmark.
Martin Ebmark har ligeledes mange års erfaring med ledelse som blandt andet konsulent, direktør og salgschef, og har senest drevet et stort hotel, Mellieha Holiday Centre, på Malta. Martin Ebmark tiltrådte stillingen som Hotel Manager i Zleep Hotels den 19. april 2021.
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.
Om Deutsche Hospitality
Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.
Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com