H Rewards
Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

Deutsche Hospitality løfter sløret for nyt ”H Rewards” fordelskoncept

Zleep Hotels‘ medejer, Deutsche Hospitality, præsenterer nu sit nye loyalitetsprogram: ”H Rewards”. Hoteloperatøren tilbyder hermed en betydeligt udvidet fordelspakke til gæster fra alle operatørens fem brands – Steigenberger Hotels & Resorts, MAXX by Steigenberger, Jaz in the City, IntercityHotel og Zleep Hotels. Bonusordningen kan allerede nu tages i brug. Både faste og nye gæster kan få fordele allerede fra første nat.

 

”H står for hospitality (gæstfrihed)” forklarer Thomas Willms, CEO i Deutsche Hospitality. ”Vores mål er at tilbyde vores gæster den bedst mulige oplevelse uanset rejseårsag. Dette loyalitetsprogram repræsenterer en ny milepæl i den europæiske hotelsektor. Vi belønner loyalitet på tværs af alle brands allerede fra første overnatning og dét på en meget effektiv måde. Programmet gør det muligt at håndtere vores gæster med stor respekt. For at udvikle programmet til vores fem brands, har vi de seneste par måneder arbejdet utrætteligt sammen med vores andelshaver, Huazhu. Formålet har fra start været at skabe en fuldstæng ny gæsteoplevelse”.

 

”H Rewards” er et stort, globalt loyalitetsprogram, som Huazhu allerede benytter med stor succes på det kinesiske marked. Efter udviklingen og introduktionen af loyalitetsprogrammet til alle Deutsche Hospitalitys brands vil Steigenberger Hotels AG stå for driften af ”H Rewards” på alle markeder uden for Kina.

 

Det nye program tilbyder medlemmer en lang række fordele, som vil sikre, at alle ophold på Deutsche Hospitalitys hoteller kan skræddersys efter individuelle behov og dermed gøres ekstra behagelige for den enkelte gæst. Eksklusive tilbud og attraktive priser vil være tilgængelige for medlemmer allerede fra programmets første stadie. Det er desuden nemt at stige til et højere niveau. Det gør ingen forskel, hvorvidt gæster overnatter ved Steigenberger Hotels & Resorts, Zleep Hotels eller ved et af de andre brands. Omfanget af fordelene stiger i takt med niveauerne og kan benyttes på tværs af brands. Fordelene inkluderer værdibeviser til ophold og gourmetoplevelser, værelsesopgraderinger, gratis morgenmad og specielt fordelagtige forhold. Programmets attraktive medlemsfordele vil løbende vurderes og optimeres. Det er muligt at stige til et højere niveau ved at booke et vist antal overnatninger inden for en bestemt tidsperiode. Det betyder at gæster, der overnatter ofte, vil opleve størst værdi. Medlemmer har 12 måneder til at stige fra et niveau til det næste.

 

I nærmeste fremtid vil medlemmer fra Kina tillige få mulighed for at benytte medlemsfordele ved Deutsche Hospitalitys hoteller. Ligeledes vil medlemmer fra andre lande få fordele i Kina, hvor Huazhu drifter mere end 6000 hoteller.

 

”Med H Rewards kan vi tilbyde gæster en førsteklassesoplevelse via vores direkte kanaler” fortæller Christian Saliger, Director CRM & Loyalty i Deutsche Hospitality og tilføjer ”Udviklingen af vores digitale touch points vil fortsætte over de næste måneder”.

 

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.

 

Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com