Morgenmad er eftersigende dagens vigtigste måltid, så kom endelig og spis med. Vores morgenmad er skandinavisk inspireret, enkel og lækker.
En skandinavisk morgenmadsbuffet
Vi serverer en god og sund morgenmadsbuffet, der primært består af økologiske produkter. Her får du tilbudt en buffet bestående af diverse rundstykker, rugbrød, yoghurt med müsli, havregryn og cornflakes, pandekager med sirup, wienerbrød, diverse marmelader, oste og pålæg samt tomater, agurker og peberfrugter. Har du lyst til et blødkogt æg, kan du på vores hoteller koge det, præcis som du foretrækker. *
Er du glutenallergiker, finder du glutenfri alternativer i vores brødafdeling. Henvend dig gerne i receptionen ved ankomst, så vi kan sikre det størst mulige udvalg.
Du har desuden mulighed for at slukke tørsten med alt fra friskbrygget kaffe, til te, varm kakao, juice, mælk og vand.
Priser
Vores lækre, økologiske morgenmadsbuffet kan tilkøbes for DKK 129 pr. voksen pr. dag. Prisen pr. barn (fra 3 til 12 år) er DKK 89 pr. dag. Morgenmaden er gratis for børn under 3 år. Du kan tilkøbe morgenmad, når du booker dit ophold her på hjemmeside, på selvbetjeningsmaskinen ved ankomst eller ved receptionsskranken.
Vi gør opmærksom på, at morgenmadbuffeten på vores hotel udenfor Danmark afviger en smule fra normalen. Du kan læse mere om hotellernes morgenmadsløsninger på de specifikke hotelsider.
Økologisk bronze
Økologi skal ikke kun være forbeholdt gæster på de mere eksklusive hoteller. Hos Zleep Hotels serverer vi derfor mellem 30 og 60% økologiske produkter. Med bronzemærket garanterer vi økologi langt hen ad vejen, men vi arbejder løbende med at forbedre vores udvalg af økologiske produkter.
Kaffe
Når valget falder på en kop kaffe, så ønsker vi at give alle vores gæster en god smagsoplevelse. Derfor har vi udvalgt kaffebønner af høj kvalitet, der med sikkerhed er certificeret som både økologisk og bæredygtig kaffedyrkning. Kaffen brygges af lækre bønner i kaffemaskiner, så du får en frisk kop hver gang.
Gør-det-selv æg
Hos os går effektivitet og kvalitet hånd i hånd. Vi finder smarte løsninger, der giver dig bedre produkter uden at kræve flere ressourcer. Derfor stiller vi for eksempel æggekogere til rådighed i morgenmadsbuffeten, så du kan få dit æg kogt, præcist som du foretrækker det.
Forskellige muligheder
Enkelte af vores hoteller tilbyder andre morgenmadsløsninger, men vi sørger stadig for, at produktet er af høj kvalitet. På hotellernes egne sider kan du læse, hvad de hver især tilbyder.
Et bevidst valg
Overproduktion af mad og madspild koster miljøet dyrt. Mange af vores morgenmadsprodukter herunder smøreost, smør og Nutella serveres derfor i portionsstørrelse i en lille plastemballage. Herved reducerer vi eventuelt madspild fra buffeten og skåner miljøet.
*Zleep Hotels gør opmærksom på, at alle de nævnte produkter ikke kan garanteres hver dag på alle hotellerne. Morgenmadsbuffeten kan variere med årstiderne, men vi stræber dog altid efter et passende basissortiment.