Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

Zleep Hotels til boligløse studerende: “Vi kan hjælpe med tag over hovedet”

Et nyt koncept er blomstret op og har vundet indpas på det danske hotelmarked. Konceptet er en håndsrækning til de mange boligløse studerende, der søger en seng at sove i, og nu rækker hotelkæden, Zleep Hotels, der råder over 13 hoteller i Danmark og Sverige, tillige hånden ud:

”Vi står i en situation, hvor vi har mulighed for at hjælpe med tag over hovedet og en god seng at sove i, så selvfølgelig inviterer vi hellere end gerne de studerende indenfor”, fortæller CEO i Zleep Hotels, Peter Haaber.

 

Select-service hotelkæden giver studerende mulighed for at booke ophold af 30 dages varighed inklusiv WiFi og ugentlig rengøring til DKK 4500 pr. værelse for én person. Ifølge hotelkædens administrerende direktør er det vigtigt løbende at omfavne de muligheder, der opstår:

”I år er rekordmange optaget på en videregående uddannelse, og derfor har efterspørgslen på studieboliger aldrig været større. Hvorfor ikke omfavne den mulighed i stedet for at stå tilbage med tomme hotelværelser? Det glæder mig, at mange allerede har udvist interesse for konceptet”, fortæller Peter Haaber.

 

Zleep Hotels’ studieboligkoncept løber året ud.

 

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.

 

Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com