Zleep Hotel Aalborg_Public_2180
Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

Zleep Hotels offentliggør nyt hotelprojekt i Schweiz

 

Velkommen til Genevesøen. Zleep Hotels og kædens medejer, Deutsche Hospitality, har planer om at åbne et nyt Zleep hotel i Schweiz. Zleep Hotel Lausanne får adresse i kommunen Chavannes-près-Renens, og er den anden schweiziske satsning fra hotelkæden, der tidligere har offentliggjort projektet Zleep Hotel Zurich Kloten. Hotellet slår efter planen dørene op i 2023. Det nye hotel bliver del af et blandet bebyggelsesområde bestående af 300 studielejligheder, 30 boliger, detailforretninger, kontorer og offentlige parkeringspladser. Det Schweiziske marked er velkendt for Deutsche Hospitality, der i forvejen opererer Steigenberger Grandhotel Belvédère Davos i landet, og som også har de to nye hoteller, IntercityHotel Zurich Airport og IntercityHotel Geneva Airport, under udvikling.

 

Zleeps velkendte interiør og designmæssige stil, vil udgøre de indre rammer på det kommende Zleep Hotel Lausanne, der desuden vil være beliggende kun få kilometer fra byens centrum. Hotellet opføres i henhold til miljøvenlige konstruktionsstandarder for at opnå det schweiziske kvalitetsmærke ”Minergie”. Hotellet vil rumme 120 værelser med moderne inventar, en lobby med receptionsområde, en morgenmadsrestaurant og bar. Fra en større terrasse vil hotellets gæster kunne nyde udsigten over området.

 

”Vi glæder os til at lancere en ny hotelbeliggenhed i Lausanne. Vi har slået os sammen med den schweiziske ejendomsudvikler Gestiparcs Immobilier SA, der uden tvivl er den rette partner for os”, fortæller Marcus Bernhardt, CEO i Deutsche Hospitality, om den nye Zleep-satsning og fortsætter: ”De to projekter i henholdsvis Lausanne og Zürich vil danne grundlag for Zleeps ekspansion i Schweiz, og de vil samtidig skærpe kædens internationale profil og fortsatte vækst som economy brand i Europa”.

 

Lausanne er beliggende i den fransktalende del af kantonen, Vaud, langs Genevesøen, der foruden at være et økonomisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt centrum tillige rummer mange turistattraktioner såsom museer, teatre, den kendte katedral Notre Dame og slottet Château Saint-Maire.

 

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.

 

Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com