Gabrielle Johansson Qvist
Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

Zleep Hotels får ny Sales Manager: ”Hun bliver en uomtvistelig fordel”

Hun har et gennemgribende kendskab til branchen og til det svenske marked især. Hun har et stort nordisk såvel som internationalt netværk, og så drives hun af sin passion for det relationsskabende salg. Gabrielle Johansson Qvist er ny Sales Manager hos Zleep Hotels.

 

Med et internationalt sigte og med foreløbigt ni hotelprojekter i støbeskeen, heraf seks uden for de danske grænser, og med 14 aktuelle hoteller i helholdsvis Danmark og Sverige, er det med stor motivation og udelukkende god tro på fremtiden, at Gabrielle Johansson Qvist er startet som Sales Manager i den hurtigtvoksende hotelkæde:

”Jeg ser frem til at blive en del af en spændende rejse og til at bane vejen for et effektivt hotelsalg i Danmark, Sverige og snart flere dele af Europa. At Zleep investerer selv i hårde tider, ser jeg som noget yderst positivt, og det øger blot min iver efter at komme i gang. Zleep har gåpåmod, og det samme har jeg”, fortæller ny Sales Manager i Zleep Hotels Gabrielle Johansson Qvist, der tiltrådte stillingen den 1. februar 2021.

 

Gabrielle Johansson Qvist kommer senest fra en stilling som Director of Sales ved TravelClick og har desuden bestridt stillinger som Sales Manager, Global Sales Account Manager og Department Manager ved henholdsvis Eriksberg Vilt & Natur, Marriott International og Tumlare Cooperation. Ifølge hotelkædens Director of Sales er det en stor gevinst for Zleep nu også at have Gabrielle Johansson Qvist med på ekspansionsrejsen:

”Selvom vi i snart et år har været underlagt konsekvenserne af lockdowns og den minimale rejseaktivitet og -lyst, det medfører, har vi fortsat en forretning, der skal holdes i gang, og hotelværelser der skal sælges. Man kan måske endda strække den så langt som til at sige, at behovet for kompetent salg og attraktive hotelprodukter aldrig har været større. Derfor glæder det mig utroligt meget, at Gabrielle nu er en del af Zleeps kyndige salgsteam, og jeg er sikker på, at hendes store viden om det svenske marked bliver en uomtvistelig fordel”, fortæller altså Lisbeth Simonsen, Director of Sales.

 

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.

 

Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com