I en smuk park med udsigt over Kolding Fjord ligger Trapholt, et museum for moderne kunst og design. Her kan du i timer fordybe dig blandt udstillinger med kunsthåndværk, billedkunst, skulpturer og møbeldesign. På museet finder du en skulpturpark med værker af danske samtidskunstnere samt en større Richard Mortensen udstilling. Museet huser desuden Danmarks største samling af mere end 500 stole fra det 20. århundrede. Har du besøgt Trapholt før, vil du opleve noget nyt i deres udskiftende særudstillinger.
Arne Jacobsens sommerhus
En af museets faste udstillinger er en unik topattraktion. Denne udstilling er især populær blandt design- og arkitekturinteresserede, men de fleste vil med stor sandsynlighed finde det interessant at se et eksperiment som dette. Der er tale om Arne Jacobsens Kubeflex-sommerhus, som han designede i samarbejde med Høm Typehuse i 1969-70.
Sommerhuset består af kubeformede moduler, der alle er på 10 kvm. Tanken bag var at skabe et fleksibelt system, hvor man frit kunne kombinere modulerne som ønsket og tilføje dem enkeltvist, når der var brug for det. Det gav Kubeflex brugeren mulighed for at ændre sit hus i takt med egne behov. Desværre var 70’erne ikke helt klar til den slags boform, så designet kom aldrig i produktion.
Nu kan du til gengæld opleve den unikke attraktion, der står til offentlig skue på Trapholt museum. Trapholt har naturligvis indrettet sommerhuset med Arne Jacobsens designermøbler.
DIN udstilling
Du kan aktivt deltage i museets forberedelser til en af årets udstillinger. Trapholt giver dig nemlig mulighed for at sammensætte din helt egen udstilling med de værker, der er blandt museets samling. Normalt sammensættes udstillingerne af det faglige personale, der tager udgangspunkt i kunsthistoriske temaer, men fire gange om året ser Trapholt din og alle andre gæsters sammensætning igennem og udvælger deres yndlingsudstilling. Du bestemmer selv, hvordan du anvender den store samling, og om du vil koordinere i forhold til en bestemt farve, et motiv, en periode eller noget helt andet, det er op til dig.
Planlæg dit besøg
Du har adgang til en gratis parkeringsplads, der ligger lige ved Trapholt museums indgang. Kører du til museet fra Zleep Hotel Kolding, så er der ikke længere end 4 km.
Trapholt museums åbningstider varierer i løbet af ugen, men museet er åbent stort set året rundt. Priserne afhænger af alder og tid. Læs mere om Trapholt og se præcise åbningstider og entrepriser på trapholt.dk.
Billigt hotel tæt på Trapholt
Skal du besøge Trapholt? Eller skal du se hele Kolding? Zleep Hotel Kolding ligger centralt i byen, tilbyder gratis parkering og en kvalitetsseng.