Hotelhop Zleep Hotels
Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

Hotelkæde med ny sommersatsning

 

Zleep Hotels har netop lanceret årets store sommerkampagne under titlen: ”Hotelhop – (h)oplev dit eget land”. En kampagne der, som hotelkædens administrerende direktør udtrykker det, er ”ganske unik og et spændende sats i en tid hvor indlandsturismen boomer”. Kampagnen gør det muligt for hotelkædens gæster selv at udvælge, sammensætte og kreere en rute gennem Danmark med Zleep Hotels som fast overnatningssted.

 

Meget tyder på, at landets sommerturister igen i år hovedsageligt vil bestå af personer med egen adresse i Danmark, og netop derfor går Zleep Hotels nu i luften med en ferieform, der skal gøre det attraktivt for danskere at bevæge sig rundt i landet:

”Som hotelkæde har vi mulighed for at gøre det nemt og attraktivt at tage på ferie i Danmark ved at sikre tilgængelige og prisvenlige overnatningsmuligheder. Som led i kampagnen kan vores gæster helt selv sammensætte en rute, der matcher netop deres feriebehov. Uanset hvilken rute der lægges, fås opholdet til kampagnepris, og dét er efter min erfaring ganske unikt. Jo flere hop der foretages, og dermed jo flere nætter der bookes, desto lavere en pris”, fortæller Peter Haaber om hotelkædens sommersatsning.

 

Zleep Hotels’ hotelhop-kampagne følger skolernes sommerferie og løber således fra den 25. juni til den 15. august 2021. Kampagnen er ligeledes tilgængelig for udenlandske turister, såfremt restriktionerne på det gældende tidspunkt tillader det. Zleep Hotels er tilsluttet hygiejneprogrammerne ”SAFE TO VISIT” af HORESTA og det verdensomfattende koncept ”Safe Travels” af Deutsche Hospitality.

 

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.

 

Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com