Første spadestik på Zleep Hotel Hillerød
PFA Ejendomme, Momentum Plus og HHM har nu taget første spadestik til det kommende Zleep hotel på markedspladsen i Hillerød.
Glæden var ekstra stor, da blandt andre direktør i PFA Ejendomme, Michael Bruhn, bygherre Michael Sheikh og Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, onsdag den 8. december endelig kunne tage første spadestik til det kommende hotelbyggeri på markedspladsen. For som Michael Bruhn pointerede i sin tale, har hotelprojektet krævet et vist tilløb. Et tilløb blandt andet forårsaget af arkæologiske udgravninger.
Både Michael Bruhn og byens borgmester udtrykte under ceremonien stor tilfredshed ved nu endelig at kunne skyde projektet i gang, og pointerede begge, at et hotel centralt i byen vil gavne både Hillerøds borgere, gæster og virksomheder. Samme glæde og overbevisning har Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, der ligeledes deltog i ceremonien:
”Et voksende erhvervsliv, en god infrastruktur og byens kontinuerlige vækst gør i mine øjne Hillerød til Nordsjællands industrielle centrum, og et centrum som dette, har brug for gode overnatningsmuligheder. Derfor glæder det mig, at første spadestik nu er taget, og jeg ser samtidig frem til at følge med i byggeprocessen og til at fortsætte det gode samarbejde med blandt andre PFA Ejendomme og Momentum Plus”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.
Hotellets 3.000 kvm bliver del af et 10.200 kvm stort projekt, der desuden vil inkludere en parkeringskælder og 50 lejligheder. Zleep Hotel Hillerød vil rumme lige godt 100 værelser fordelt på fire etager samt en multifunktionel reception med dertilhørende lounge, bar og morgenmadsområde.
Hotellet åbner efter planen medio 2023.
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Læs mere om Zleep Hotels.
Om Deutsche Hospitality
Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. Læs mere om Deutsche Hospitality.
Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2014 7716
Email: mva@zleep.com