zleep Hotel Madrid Airport
Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

Dansk hotelkæde udvider: Vi åbner hotel i Spanien

19. december 2019

Zleep Hotels er nu klar til at gøre debut i det sydlige Europa. Kædens tyske medejer, Deutsche Hospitality, har netop offentliggjort, at de åbner det første Zleep hotel på spansk jord, og dermed indtager Zleep Hotels for alvor det internationale hotelmarked. Hotellet bliver et lufthavnshotel med adresse i Madrid. Zleep Hotel Madrid Airport åbner i sommeren 2021.

”Der er sket meget i Zleep, siden vi åbnede det første hotel tilbage i 2003. Med et dedikeret team af medarbejdere er det lykkedes os at blive et succesfuldt hotelbrand i Skandinavien”, fortæller CEO i Zleep Hotels Peter Haaber og tilføjer: ”Vi glæder os meget til at åbne hotel i Spanien og dermed bevæge os ind på et nyt, spændende marked”.

Zleep Hotel Madrid Airport får adresse i nærheden af den spanske hovedstads internationale lufthavn og kongrescenteret Principe Felipe Congress Centre. Hotellet får 280 værelser.

Zleep Hotels kan skabe solidt fodfæste

Også den tyske hoteloperatør, Deutsche Hospitality, ser frem til at udvide deres repertoire af hoteller i Spanien, og ser her Zleep Hotels som en rigtig god mulighed for at få et endnu større fodfæste:

”Spanien er et enormt attraktivt marked for os. Her er potentialet stort for både resorter og limited-service hoteller. Zleep komplimenterer vores portefølje af hotelbrands, og sikrer at vores gæsteskare også kan tilgå hoteller i limited-service sektoren, hvor kvalitet, service og design kan fås til attraktive priser”, fortæller CEO i Deutsche Hospitality Thomas Willms.

Deutsche Hospitality har i forvejen ét hotel på spansk grund. Hotellet er det 5-stjernede Steigenberger Hotel & Resort Camp de Mar på Mallorca. Der er dog ingen tvivl om, at efterspørgslen for Zleeps hotelprodukt også vil vinde indpas:

”Vi er overbeviste om, at Zleep Hotels vil finde mange nye hotelfans på det spanske marked. Hotelfans der værdsætter design, kvalitet og bæredygtige løsninger”, fortæller Robert Boller, Managing Director i Zleep Hotels.


Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 11 hoteller i Danmark og et i Sverige, og tre nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City brandet afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne.

Pressekontakt:
Zleep Hotels │ Dalbergstrøget 5 1. sal │ 2630 Høje Taastrup │ Danmark
Marie Vang │ Tel: +45 2121 6345
mva@zleep.com